Bøstrup Strandvej 24, Bøstrup, 5953 Tranekær

Nedlagt landbrug med idyllisk udsigt – flere udhuse og 3,4 ha jord

Frisk luft, grønne omgivelser og god plads til såvel familiehygge som hobbysysler og haveprojekter - ja, denne ejendom ved Bøstrup er et oplagt valg for jer, der ønsker at realisere drømmene om livet på landet.

Her er tale om et nedlagt landbrug, som ligger skønt placeret med idyllisk udsigt over landskabet. Grunden tæller 3,4 hektar, som inkluderer både markareal, hestefolde og havemiljø samt et lille skovstykke - et dejligt sted for de yngste at lege og bygge huler.

Stuehuset er opført i halvandet plan og rummer 155 kvadratmeter. I vil sikker vælge at opdatere boligen for en mere tidssvarende stil, men så kan I også få det, lige som I ønsker.

De tilhørende udhuse giver jer i alt 441 bonuskvadratmeter med mange anvendelsesmuligheder, og her er blandt andet allerede etableret en gårdbutik.

Fra adressen er der blot seks minutters kørsel til Snøde, der har skole, børnehus og brugs, mens Rudkøbing nås på cirka 20 minutter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.