Vestervej 31, Vesteregnen, 5935 Bagenkop

Sjældent udbudt ejendom - Havudsigt, en første række naturejendom

En ejendom i naturen, der tilbyder en perlerække af momenter af zen, mindfulness og fredfyldt pagt med naturen.

Hvad enten du er interesseret i noget, der er i diametral modsætning til stenbroen, er botaniker, biolog eller geolog, dyrker en form for musik, kunst, eller håndværk, der kræver store armbevægelser og masser af rum, vil du i denne utraditionelle lystejendom finde plads og lise for sjælen.

Ejendommen er oprindeligt en fabrik placeret på en af de hatbakker, der blev aflejret under istiden, et særligt geologisk fænomen, som præger Sydlangeland landskab. Fabrikken blev senere til en del af en kunsthøjskole. Her i de højloftede lokaler kunne kursisterne arbejde dag og nat med at skabe smukke værker, rigeligt inspireret af et frit 360 grader udsyn over land, sø og hav. Senest har der været privat beboelse og værksted for en billed- og glaskunstner.

Fra pejse hjørnet er der frit udkig over sø og hav. Herfra kan fugletræk følges når de mellemlander på søen. Flokke af stære samles og danner hurtigt vekslende mønstre og "sort sol".

Ejendommen rummer 298 kvm boligareal fordelt over flere niveauer. Boligen har et værksted/udstillingsrum med et stort glasparti og egen indgang udefra. der er store vinduespartier i næsten alle boligen rum, særligt på den side, der vender ud mod vandet og det store søområde, som nærmest er dyrenes "savanne".

Derudover er det værd at nævne, at ejendommen er udstyret med 36 m2 solceller på taget, som bidrager til varme og el.

I Bagenkop, kun to kilometer fra ejendommen, er en fuldt moderne lystbådehavn samt indkøbsmuligheder. Surfere flokkes på kysten (blåt flag) ud for ejendommen når der er god indlandsvind. Vågn op med hele sceneriet af sø og hav for dine øjne. Slut dagen med en solnedgang, der er vidunderlig og forskellig hver eneste dag. Følg naturen på nærmeste hold.

Denne ejendom skal opleves! Kontakt os på tlf. 62 20 80 80

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.