Lækre rammer om fritidslivet med flot panoramavue over vandet
En skøn, lys atmosfære, gedigne kvalitetsmaterialer og ikke mindst en pragtfuld udsigt over vandet. Der er kort sagt rigtig meget at glæde sig til, hvis dette indbydende kvalitetsfritidshus i Spodsbjerg bliver jeres.
Som adressen på Solbakken antyder, ligger huset højt i landskabet, og foruden det flotte vue, sikrer det jer optimale chancer for at fange solens stråler på såvel terrasserne og altanen som inden døre.
Hele to etager er dedikeret til fælles hyggestunder i skønne, lyse stuer, og derudover rummer huset to gode værelser og et stort badeværelse. I får også et praktisk vaskerum, og i forbindelse med dobbeltgaragen venter et ekstra badeværelse samt et opbevaringsrum.
Nærmeste badestrand ligger inden for få minutters gang, og sætter I ti minutter af til en gåtur langs vandet, når I byens hyggelige havnemiljø.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis I kunne tænke jer at opleve ejendommen og det attraktive nærområde på første hånd.