logo
image 01
image 02
image 03
Bregningevej 3, Tåsinge, 5700 Svendborg
Pragtfuld villa i Vindeby kun få minutters gang fra Svendborgsund

Ejendommen er beliggende i et attraktivt og fredeligt kvarter, tæt på daginstitutioner, fritidsaktiviteter og et udvalg af indkøbsmuligheder. Ganske kort fra adressen finder I Vindebys lystbådehavn, hvor der også ligger en skøn lille badestrand. Dette område er ideelt til at tage picnic-kurven med ned til vandet og nyde den betagende udsigt over Sundet samt Ærø-færgen, der passerer forbi ude i sundet.

Ejendommen udgør en charmerende 2-families villa, hvilket betyder, at der er mulighed for at benytte den som enten én enhed eller to separate enheder/lejligheder. Når man træder ind i entréen, møder man en trappe, der fører til førstesalens separate afdeling, samt en dør, der åbner op til stueetagens afdeling. Stueetagen byder på køkken, badeværelse, soveværelse og to sammenhængende stuer. Fra den ene stue er der adgang til en hyggelig altan ud mod haven.

Ejendommen byder desuden på en rummelig kælder, hvoraf 50 kvm er indrettet som boligareal. Her finder I to værelser og et toilet. Derudover er der to disponible rum samt et trapperum. Stueetagen og den beboelige del af kælderen udgør samlet 135 kvm boligareal og fungerer som én afdeling.

På boligens første sal, som er boligens anden afdeling og udgør 65 kvm boligareal, finder I endnu et køkken, der åbner op til en hyggelig opholdsstue. Fra denne stue er der adgang til en indbydende hems. Derudover indeholder første sal to soveværelser samt et badeværelse.

Ejendommen omgives af en indbydende og velholdt have med masser af plads til aktiviteter, hygge og leg. En fliseterrasse er anlagt, så der er rig mulighed for at invitere gæster til hyggelige stunder på adressen.

Vil du hellere have det hele for dig selv, kan planløsningen med få midler nemt ændres, så hele villaen står til rådighed.

Kom og oplev denne vidunderlige villa!


Økonomi
Pris
4.495.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
23.768 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
19.086 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.909 kr.
Jeanette Dubourg
Indehaver, Ejendomsmægler, Valuar MDE
Nyeste
Skriv dig op i vores køberkartotek og lad os hjælpe dig med at finde drømmeboligen
Kom forrest i køen til nye og spændende boliger, der sættes til salg. Det kan jo være, at det måske er lige netop din drømmebolig som snart bliver sat til salg. Vi udbyder alle typer af boliger, alt fra villaer til ejerlejligheder og sommerhuse. Så gå ikke glip af gode spændende tilbud.