logo
image 01
image 02
image 03
NYHED!
Vesterhusevej 11, Vesterhuse, 5953 Tranekær
Idyllisk skipperhus med 148 boligkvadratmeter tæt på stranden

Drømmer du om ro, natur og havets nærhed?

For enden af en lang og hyggelig grusvej, helt ugeneret og kun få skridt fra stranden, finder du dette charmerende skipperhus med stor, frodig have og en unik beliggenhed. Her forenes fredfyldt natur, historisk atmosfære og moderne komfort til en boligoplevelse ud over det sædvanlige.

Huset er løbende moderniseret med respekt for den oprindelige stil og fremstår både indbydende og funktionelt. Fra hovedindgangen træder du ind i en hall med klinkegulv og nyere hoveddør, som fører videre ind til en pragtfuld spisestue med sisaltæppe og en smuk, antik brændeovn, der i dag står som et dekorativt element. Opholdsstuen byder på et skønt lysindfald, solarventil og en brændeovn fra 2005, som skaber varme og hygge på kølige dage. I stueplan finder du desuden et soveværelse, et lyst brusebadeværelse med elgulvvarme og hvidt badeinteriør samt et pragtfuldt køkken med ildsted og pejseindsats, der fungerer som masseovn. Køkkenet fremstår lyst og indbydende med hvide elementer og blev renoveret i 2020. Bagindgangen rummer gæstetoilet med brus, bryggers samt skabe og god plads til opbevaring.

På første sal mødes du af en hyggelig repos, hvor loftet er ført op i kip, hvilket skaber en skøn rumfornemmelse og giver mulighed for en ekstra soveplads. Her ligger også et stort værelse med fire sovepladser, et værelse med fransk altan og nyere indvendige døre. Også her er loftet ført op i kip, hvilket giver en luftig og åben stemning.

Ejendommen er gennem årene blevet løbende forbedret med blandt andet nyt tag fra 2011, vinduer og døre fra 2011, modernisering i 2007 med hvidolierede listelofter, nyt el og en varm­tvands­beholder fra 2024. Alt dette gør huset indflytningsklart og tidssvarende uden at gå på kompromis med den oprindelige charme.

Den store have indbyder til både afslapning, leg og hyggelige sommeraftener, og naturen omkring huset er levende og fuld af oplevelser, med jævnlige besøg af rådyr, dådyr, harer m.m. 

Fra grunden er der direkte adgang til den nærliggende strand, hvor du kan bade, fiske eller blot nyde den friske havluft.

Vesterhusevej 11 rummer historien om et ægte skipperhus, hvor man i gamle dage sejlede otte måneder om året og resten af året levede af jagt og fiskeri. Denne særlige fortid giver boligen en unik sjæl og et strejf af Langelands maritime historie.

Her får du et sjældent udbudt fristed, hvor natur, hav og historie smelter sammen med moderne bekvemmeligheder – en bolig, der indbyder til både helårs- og fritidsliv i naturskønne omgivelser.

Book en fremvisning og oplev selv, hvordan dette tidligere skipperhus kan blive rammen om dit næste kapitel.

Økonomi
Pris
2.195.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.611 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.313 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.181 kr.
Jeanette Dubourg
Ejendomsmægler, Valuar MDE
Nyeste
Skriv dig op i vores køberkartotek og lad os hjælpe dig med at finde drømmeboligen
Kom forrest i køen til nye og spændende boliger, der sættes til salg. Det kan jo være, at det måske er lige netop din drømmebolig som snart bliver sat til salg. Vi udbyder alle typer af boliger, alt fra villaer til ejerlejligheder og sommerhuse. Så gå ikke glip af gode spændende tilbud.