Nydeligt parcelhus med super god beliggenhed i Tved
Huset har aldrig haft andre ejere end sælger, der byggede huset i 1969. Huset er et af de populærere "Hundstrup-huse" og er beliggende i et børnevenligt og roligt lukket vænge i Tved. Alt hvad man behøver ligger lige i nabolaget - der er forskellige indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner samt idrætsklubben i Tved, som byder på mange forskellige aktiviteter. Indeholder: Hyggelig vinkelstue med stort vinduesparti og udgang til vestvendt terrasse. Køkken med spiseplads. Stort børneværelse, som tidligere har været opdelt i to og som naturligvis nemt kan genopdeles. Soveværelse med skabsvæg. Nydeligt hvidt flisebadeværelse med brusebad, toilet og håndvask. Entre og fordelergang. Rummeligt bryggers med naturgasfyr fra 2018. Muret garage opført i samme stil som huset. Nem og overkommelig have, der snildt rummer både fodboldmål, trampolin og gyngestativ. Kontakt os og lad os lave en aftale om fremvisning.