Velkommen til en villa, der både udstråler stil, funktionalitet og hygge en bolig, hvor der er tænkt over detaljerne, og hvor hjemmet er blevet moderniseret. Facaden fremstår smukt malet, og vinduer samt døre er skiftet, så helhedsindtrykket er lyst og velholdt.
Du bydes velkommen i en lys entré med ny flot radiatorskjuler og en elegant, ny trappe til førstesalen. Fra entréen er der adgang til en rummelig stue der nærmest fungerer som en vinterstue. Når det er tidligt mørkt og koldt er pejsen, et dejligt samlingssted
I stueplan finder du også et stort gæsteværelset /arbejdsrum, hvor man kan lukke døren ind til og ikke skal have alt pakket væk hver gang samt et lyst, velholdt badeværelse med gulvvarme og stor bruseniche.
Husets hjerte er det næsten nye Aubo køkken i åben forbindelse med alrum. Her er integrerede hårde hvidevarer, god bordplads, barstoleplads ved kogeøen og afstandene mellem køkkenelementerne er store nok til, at man kan passere hinanden uden problemer, og man kan overskue, hvad der er i gang i ovnen og på komfuret samtidig. Barstolepladsen ved kogeøen er daglig spiseplads, PC- plads, mm, Herudover er der direkte udgang til terrasse og have. Køkkenet er skabt til både hverdagsmad, store madprojekter og hyggelige stunder et sted, hele familien samles.
Formiddag ved spisebordet, er perfekt til brunch med familien og god placering i forhold til gæsters siddeplads om aftenen, når køkkenet er i gang. Man er som kok ikke udenfor, men stadig er mados og opvask udenfor synsvidde.
Når solen om eftermiddagen lyser ind ad døren eller det lille vindue, kan man sidde eller ligge i den lille sofa og læse eller få en lille lur.
Derudover er der et praktisk fadebur/spisekammer.
Førstesalen er moderniseret og byder på et stort "blåt" værelse hvor man har de lækreste solopgange og det "røde" værelse har de vildeste solnedgange. et lækkert gæstetoilet, et halvt walk-in-closet samt et kig til Tullebølleparken. Under gulvtæpperne gemmer sig originale gulvbrædder, og der er en lille, charmerende "kaptajnsbro" med kik ned til entreen.
Ejendommen rummer også et bryggers/baggang med udgang til fliseterrasse, samt et tilhørende ekstra hus med nyere tag, oprindelige ligkisteværksted/ værksted, et mindre værelse og masser af opbevaringsplads. På grunden får du både en flagstang og hele seks forskellige æbletræer, og den tilstødende grund er købt til sidenhen, hvilket giver ekstra plads og der er lagt stikledninger til fjernvarme, el og vand ind på grunden..
Haven er et sandt frirum med mange små hyggekroge morgenkaffe på trappen foran køkkendøren, eftermiddagslur i hængekøjen, pizza i ovnen ved terrassen eller varm kaffe i drivhuset på en solrig vinterdag.
Alt i alt får du her en indflytningsklar villa med masser af sjæl, moderne opdateringer og skønne udearealer perfekt til familien, der ønsker både funktionalitet og hygge i hverdagen.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.