Søbyvej 27, Tåsinge, 5700 Svendborg

Charmerende bindingsværksidyl på Tåsinge med mulighed for hestehold

Allerede udefra er det tydeligt, at ejendommen her i hyggelige Søby på Tåsinge tilbyder jer et hjem af den allermest charmerende slags.

Der er nemlig tale om et yderst velholdt stråtækt bindingsværkshus, og et elegant indgangsparti leder jer fra gårdspladsen ind i den lyse og særdeles overtagelsesvenlige bolig.

Boligen byder på tre gode værelser, to badeværelser, et bryggers og et stort spisekøkken samt en virkelig imponerende opholdsstue. Stuen har loft til kip samt åben forbindelse til førstesalens rummelige repos, og desuden er der fra stuen direkte udgang til et stort terrassemiljø i husets hyggelige, gammeldags landhave.

På ejendommens store grund er der ligeledes fine hesteholdsfaciliteter, for I får god plads til folde, og et af de meget anvendelige udhuse rummer blandt andet to hestebokse, derudover er grunden stor nok grøntsagsdyrkning, samt græsningsmulighed for dyrehold.

Ydermere skal det nævnes, at der ikke er mere end 10 minutter til Skovballe lystbådehavn og badestrand.

Der er mange flere detaljer, som det er værd at zoome ind på her på Søbyvej 27, så kontakt os for en fremvisning og hør nærmere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.