De tidligere ejere havde svært ved at vælge, da de blev spurgt, hvad de ville savne mest, når dette indflytningsklare hus får nye beboere.
De fremhævede især det store, lyse køkken, duften af det nyvaskede trægulv og den hyggelige spisekrog, hvor man kan nyde udsigten over markerne. Og så morgenerne hvor kaffen drikkes, mens den røde morgensol strømmer ind gennem vinduet ved spisebordet. Eller eftermiddagene på den sydvendte træterrasse, hvor stilheden, fuglefløjt og udsigten over markerne skaber ro. Her kan man sidde rundt om havebordet selv i regnvejr under det overdækkede tag eller slappe af i lænestolene under parasollen.
Fra det lyse køkken fører en lille gang gennem bryggerset med gulvvarme til badeværelset også med varme i gulvet. Hele huset opvarmes billigt med fjernvarme, og det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt det bliver varmt, selv efter at have stået koldt på bare 2030 minutter er både stueetagen og første sal behageligt tempererede.
Allerede i entreen fornemmes følelsen af hjem. Den hvide trappe fører op til et lyst og lækkert istandsat soveværelse med hvidmalede trægulve, skråvægge og fritlagte bjælker.
Haven er enkel og nem at holde. Det helt store trækplaster er udsigten over markerne og det lokale dyreliv herunder hjorte, harer og fasaner. Det gør noget godt for sindet at kunne se langt og du er velkommen til at overtage sælgernes kikkert.
I den vinkelbyggede stue er der plads til både spisebord og en hyggelig sofakrog, som næsten føles som en lille hjemmebiograf.
Bag et nyanlagt træhegn finder du den japansk-inspirerede have med japansk ahorn, fyrtræer og buskbom et lille fredfyldt hjørne, der skaber naturlig afskærmning til parkeringspladsen og vejen. De få biler, der passerer, bemærker man knap nok. Det er stilheden og roen, der dominerer her.
Fra træterrassen er der adgang til det rummelige udhus på 22 m² med god plads til havemøbler, værktøj og opbevaring.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.